< tilbage 07-10-2013 - 22:18

Veloverstået hoppekåring med høj kvalitet

Katrinelund afholdt sammen med Dansk Varmblod efterårshoppekåring

Lørdag d. 5. oktober 2013 dannede Katrinelund endnu engang rammen om et særdeles vellykket arrangement i forbindelse med efterkåringen af hopper såvel yngre som ældre. Der var et bredt felt af hopper startende med springhopper fra morgenen af. For de 3 års springhopper var det kat. 118 - Celebrity I e. Clintord I / Linaro - opdrættet og ejet af Annette Taldorf, Ølgod som løb med titlen Bedste 3 års springhoppe. Derudover opnåede endnu to hopper kåring i DH. I de 4 års og ældre springhopper var det efteranmeldingen kat. 129 - Adriana e. Sydney / Sydney - Født hos R. Shoumaker, Holland og i dag ejet af Johnny Hansen, Beder. Hun opnåede 9 i helhed. Derudover opnåede endnu 5 hopper kåring i DH.

 

Dernæst var det tur til dressurafdelingen her var det holdet af 4 års og ældre med forædler mor/far samt 4 års og ældre. I forædlerafdeling var det den dejlige velgående kat. 151 - Chopinja e. Gribaldi / Chopin OX - født hos Jytte Jarl, Ø. Assels og ejet af Ib Kirk, Ø. Assels. I 4 års og ældre holdet var det kat. 163 - Miss Romance e. B. H. Romantic / Solos Carex - Født hos Bettina Rosenvard, Tjele og ejet af Christina Barnow, Hobro. Endnu 9 hopper i holdet opnåede kåring i DH. Enndu en fløjhoppe i 4 års og ældre blev Rafaella K e. Skovens Rafael / B. H. Hertug. Opdrættet og ejet af Lisbeth og Kristen Krog, Erslev.

 

Til slut var det de 3 års hopper som skulle i ilden og her kunne Jytte Jarl endnu engang briliere med en fløjhoppe i 3 års forædlerholdet - denne gang var det Mekla e. Gribaldi / Meksiboy OX. Opdrættet af Jytte Jarl, Ø. Assels og ejet af Ib Kirk og Jytte Jarl, Ø. Assels.

I 3 års holdet blev det kat. 147 Matina Zack e. B. H. Zack / Manstein. Opdrættet og ejet af Jette Meihoff og Leif Rasmussen, Silkeborg som opnåede fløjen i DH holdet.

Afslutningvis skulle fløjene i alle hold kæmpe om titlen Dagens Bedste Hoppe og her var det kat. 163 Miss Romance, som løb med den fornemme titel.

 

Selvom vejrguder ikke var helt med på topsolskin var dagen alligevel godt besøgt med ca. 500 mennesker og en dejlig afslappet og hyggelig steming. Stor tak til alle som var med til at lave dagen til noget helt specielt. Alle de dejlige folk som villigt stiller op og hjælper samt udstillere og publikum - der ville ikke være det samme uden alle de fantastiske mennesker.

 

Stor tak til AAfoto som stod for dagens billedserie - I kan se flere billeder her

<