Temadag på Katrinelund
D. 7. december 2009
Region 6 og 7 under Ung i Dansk Varmblod afholdt d. 5. december 2009 en fortsættelse af deres temadag for et par år siden. Denne gang galt det uddannelsen af heste.
Arrangementet startede kl. 13.00 med ca. 70 deltagere – første blev der vist rundt på gården og fortalt lidt om stedet. Dernæst gik flokken i ridehuset, hvor Ib startede med at fortælle om basis for en god hest både ang. Eksteriør og gangarter – her blev der fremvist en 5 års RDH hoppe e. Weltjunge samt den kårede hingst Swix. Dernæst demostrede Anna Carina, hvordan man bruger en glidetøjle og indspændingstøjle korrekt i longen for at opnå den ønskede effekt.
Endelig kom turen til at få hestene under sadlen – her startede de med en forholdsvis rå 4 års hoppe, som startede tilridningen for 1 måned siden og fortalte hvordan de startede hestens udddanelse. Dernæst blev der demonstreret hvordan hesten går efter lidt længere tids ridning iform af en 4 års bronzemedalje hoppe som netop er udtaget til Unghestechampionatet i Herning. I denne sammenhæng blev hingsten Swix ligeledes vist for at demonstrere ridningen af en lidt mere redet 4 års.
Til at demonstration af de lidt mere uddannede heste var Vestervangs Chiko, som netop har vundet sin 1. La5 med 70,7 % samt Prince Perfect der netop har gået championat i La-klasserne. Her kunne man vise nødvendigheden af at få hestene korrekt redet fra starten for at give dem bæring og balancen til at gå i de højere klasser – der blev bl.a. vist forskellen mellem schenkelvigning og traversade - samt hvilken samlingsgrad der er ønskværdigt i forholdet mellem en 4 års og en 5 års.
Efter fremvisningen af heste var der kaffe, sodavand og kage til de mange deltager. Ligesom der var mulighed for at få svar på en masse spørgsmål.
Katrinelund vil hermed sige mange tak til de fremmødte for en god og hyggelig dag.
Se billederne i galleriet HER