Veloverstået Åbent Hus
Lørdag d. 26. april afholdt Katrinelund igen deres årlige tilbagevende begivenhed - Åbent Hus.
Desværre måtte vi sande at formiddagens strålende vejr ikke helt forsatte om eftermiddagen, men dette satte alligevel ikke den store dæmper på et meget stort og flot fremmøde.
Hingste og afkom viste sig fremragende. Igen engang gjorde Crelido og Jane Svanekjær stolperne til skamme, da de sprang støtterne ud. Efter fremvisningen bød Katrinelund på pølser m. brød, kaffe, sodavand mm. Her blev hallen godt og vel fyldt og der lød en liflig snak i hele hallen.
Katrinelund vil hermed gerne takke publikum for deres store fremmøde. De mange dejlige hjælper, som vi ikke kunne klare os foruden samt de to dygtige speakere - Per Skærbæk og Poul Graugaard samt til de fantastiske ryttere som formåede at vise hingste og afkom fantastisk. Stor tak til alle.
Vi ses næste år til Åbent Hus!