Hingstedag i Vallensbæk
D. 10. april 2009
Skærtorsdag havde vi et lille udpluk af hingstene med til Vallensbæk. Vi havde valgt at tage Temptation, Cabachon, Weltjunge og Prince Perfect med.
Temptation viste sig fra sin bedste side. Den unge hingst er efterhånden ved at være scenevant og gik perfekt rundt. Han var tydeligt en af publikumsfavoritter.
Weltjunge og Michael er efterhånden en sammentømret ekvipage og viste storform i de lidt sværere øvelser.
Cabachon var som altid oplagt og viste stor kapacitet under Anna Carina Pedersen.
Den fantastisk søde Prince Perfect gik på allerbedstevis rundt og var alles yngling. Den høstede mange stemmer som dagens ponyhingst, men vi valgte at køre hjem før showet var slut.
Vi takker det positive publikum samt arrangører for altid stor gæstfrihed.