Katrinelund godt repræsenteret i Brande
D. 13. maj 2011
Brande Rideklub afholdt i weekenden d. 6. - 8. maj C-stævne i såvel spring som dressur og her var Katrienlund godt repræsenteret både i forhold til rytter men også afkom.
Welt Ju Anna e. Weltjunge og Kjersti Orwen var til start i fredagens udgave af U-la1 og her opnåede parret et flot fejlfrit ridt og kunne dermed hjembringe en roset.
Søndag var Katrinelunds egen springrytter Christine Santanen til start på Cameroun Ø e. Campbell. Parret red sig til en suveræn sejr i Lc springning med over 6 sek. ned til nærmeste konkurrent. Det flotte par gentog successen i LB** hvor de leverede endnu et flot ridt og med over 4 sek. ned til anden pladsen kunne man kalde det endnu en klar sejr. Christine havde også medbragt den udtryksfulde og springglade Crelidosøn Zagal. Her kunne parret ride en flot runde i U-La** og modtage en roset ved udgangen. Så ingen tvivl om at Katrinelund var godt repræsenteret på springsiden - men også dressursiden var repræsenteret igennem De Noir sønnen Atnon med ejer Line Sørensen i sadlen. Parret var lørdag til start i La4, hvor de endnu engang red sig til en fornem sejr 71,7 % og over 3 % til nærmeste konkurrent. I La6 kom så og sejrede parret endnu engang - så det må absolut siges at være en succesfuld start for den flotte ekvipage. Parret opnåede 70,5 %.
Katrinelund ønsker stor tillykke til rytterne med de flotte resultater og håber at høre mere til dem i den nærmeste fremtid.