Eliteskue med Katrinelund i front

D. 11. september 2011

Katrienlund var i år igen særdeles godt repræsenteret ved årets Eliteskue under Dansk Varmblod som blev afholdt på Vilhelmsborg. Både føl, 2 års og 3 års kunne levere titlen Årets Dressurbetonede.

Dagens Bedste Hoppe hos sadelkåringshopperne blev Prima Donna e. B. H. Don Romantic / Andiamo. Hun er opdrættet hos Birgitte Hofmeister, Hirtshals og ejes i dag af Helgstrand Dressage A/S. Prima Donnas mor er sølvmedlaje hoppe Antoinette som er opdrættet på Katrinelund af Bettina og Ib Kirk. Antoinette deltog også ved VM for ungheste i Verden med Bettina Kirk, hvor parret opnåede en samlet 12. plads. Hun fik beskrivelsen:"En sjælden god hest med international kapacitet. Hun er ekstrem smidig og med en rummelig, smidig bevægelse med god albuefrihed og stor indundergriben.
Hoppen er bl.a. blevet honoreret med fire 10-taller fra dommerne, bl.a. for type og galop.". Prima Donna aflagde årets bedste rideprøve for de dressurbetonede med 904 p.

Dagens Bedste Dressurbetonede 2 års hoppe blev den imponerende og særdeles velgående Tailormade Temptation Datter - Tirana - allerede ved Dyrskuet i Thisted viste hun stor overlegenhed og en stor elasticitet og bæring. Dette gentog hun ved Eliteskuet og kunne dermed indkassere den fornemme titlen. Hun er opdrættet på Guldmedaljehoppen Crelita e. Crelido. Både mor og datter er opdrættet af Stutteri Hove v/Gitte Søgaard og Povl Hove, Snedsted.

Ved følårgangen kunne Katrinelund afkom igen løb af sted med de fornemme titler. Bedste springbetonede hoppeføl blev Hummels Fallulah e. Godsend du Reverdy / A'Khan Z. Hun er opdrættet og ejet af Hunmelshøj og Højslet, Løgstør. Fallulah er helsøster til Hummels Minnie the Mocher som tidligere har opnået samme fornemme titel og har også haft titlen årets 2 års springbetonede hoppe. Hummels Fallulah blev beskrevet som et ædelt og geminint føl med en særdeles rummelig og indundergribende galop i god balance.

Den bedste dressurbetonede hingsteføl blev Ellyly's Tornado e. Tailormade Temptation / Flemmingh. Han er opdrættet og ejet af Birgith Thomasen, Randers. Han opnåede et flot 10 tal for sin travbevægelse og dommerne beskrev hans gangartspotentiale som næsten ubegrænset. Tornado er opdrættet på en springbetonet hoppestamme - mormoderen havde hele to afkom repræsenteret i springklasser på Vilhelmsborg samme weekenden.


Katrinelund vil gerne sende et stort tillykke til avlere og ejere af afkommene også glæder vi os til at se mere til dem i fremtiden.

Dette hingsteføl stammer ligeledes ud af en springbetonet hoppestamme. Mormoderen er repræsenteret med to afkom i springklasser på Vilhelsmborg. Ellely’s Tornado scorede intet mindre end 10 for sin travbevægelse, og dommerne betegnede føllets gangartspotentiale som næsten ubegrænset.