Weltjunge DVE 735

Klik på billedet for video
Født i Tyskland 1997
Kåret i Hannover, Oldenburg, Dansk og Svensk Varmblod
Præmiehingst, fløjhingst og elitehingst i Dansk Varmblod
Stg: 172 cm
Farve: FuksWeltjunge er gennem sin afstamning Weltmeyer/Matcho AA/Pik Koenig endnu et gennemavlet produkt af hannoveraneravlen. Faderen Weltmeyer (dressurindeks 154) har produceret en næsten endeløs række af præmiehingste, statspræmiehopper, materialprøvevindere og championatsvindere.
Weltjunges morstamme er gennem sin store blodandel med Matcho AA (dressurindeks 134) og velkonsoliderede Pik Koenig særdeles interessant og ganske anderledes i forhold til andre Weltmeyer-hingste. Weltjunges mor Matcho’s Girl har tre afkom, hvilket har resulteret i en statspræmiehoppe og to kårede hingste.
Weltjunge formåede allerede som 3-års at gøre sig bemærket i de store europæiske forbund, idet han blev anerkendt i Oldenburg, opnåede status som præmiehingst i DV og blev sadelkåret i Hannover. Weltjunge vandt Dansk Varmblods materialprøve i dressur for sin årgang, samt bestod sadelkåringen i det tyske hannoveranerforbund. Weltjunge formår i avlen at give sit afkom tre særdeles gode gangarter. I 2001-2008 producerede han adskillige afkom som er fløjplaceret og flere med adgang til eliteskuet, hvor Fairly’s Woman in Red blev tildelt sølvmedalje i 2005 og Lammehaven’s Regitze og Walewska bronze. I 2006 fortsatte succesen med sølvmedalje til Jestis Wannabe og Tadjuna samt bronze til Watch Me Toftøje.
Weltjunge lå i 2008 som nummer 1 i eksteriørindeks og nr. 3 i dressurindeks med 146 p. i trav og 131 p. i ridelighed med en sikkerhed på 85. Weltjunge er den eneste hingst i DK som ligger over 132 i gennemsnit i samtlige eksteriørkarakterer. Weltjunge var igen i 2008 fader til flere topheste, bl.a. sølvmedaljehoppen Blade’s Eques, som tillige var årets hoppe i Region 6. Weltjunge har tillige haft afkom kvalificeret til unghestechampionatet.
Afkom begynder nu at gøre sig gældende på Grand Prix-niveau, hvor det er værd at nævne Skikkild’s Weltwind med Heather Blitz samt Overgaard’s Lawell med Pernille Ørum.
Konstateret fri for OCD
FAR: WELTMEYER |
WORLD CUP I |
WOERMANN |
| SENDERNIXE |
| ANKA |
ABSATZ |
| ABELSBUCH |
MOR: MATCHO'S GIRL |
MATCHO AA |
PANCHO II AA |
| TIMAB DE FONDELYN X |
| PRESTIGE |
PIK KOENIG |
| LISTIGE |
Bedækningspris:
1.000 kr. + moms
Euro 150
Frostsæd pr. strå