Mosgaards Chucky DVH 1493
Mosgaards Chucky er en super moderne springhestemodel. Han har et fremragende udtryk, er meget velrejst og med en stærk overlinie. Mosgaards Chucky er velstillet med et godt fundament og
han blev i 2021 kåret som årets springbetonede hingsteføl i Dansk Varmblod. Herefter har han udviklet sig til at blive en meget harmonisk hingst, med gode, store rammer og et godt hingstepræg.
Mosgaards Chunky galoperer velbalanceret og regulerbart og han springer med godt overblik, hurtige reaktioner og så har han især en særdeles god bagbensteknik. Han former sig allerede nu flot under rytter, og vi glæder os til det videre forløb med at uddanne denne interessante hingst.
Casall SEM, som er far til Chucky var selv A-hest i springning med Stein Endresen.
Casall Sem var en topmoderne, danskfødt hingst, som blev kåret og præmieret i 2017 og stod her på katrinelund. Ved kåringen blev han tildelt 9 for type og 9 for springning. Casall Sem aflagde en fremragende 10-dages test, og i 2018 færdiggjorde han sin materialprøve med en samlet score på 835,5 point. Casall Sem var desuden i finalen ved DRF’s springchampionat som både 5- og 6-års.
Som 9-års gik Casall Sem 150 cm-klasser internationalt med Stein Endresen og var blandt andet placeret flere gange under "Spring Tour" i Spanien.
Casall Sems far, Cabachon, var også under Stein Endresen, og allerede som 8-års var han kendt af alle i springverdenen. Cabachon gik som 8-års World Cup med stort overskud og blev efterfølgende solgt til Ukraine, hvorfor han måtte forlade hingstestalden på Katrinelund.
Cabachon havde i 2018 otte afkom med til unghestechampionatet i Herning ud af i alt 32 deltagende heste.
Casall Sems farfar, Casall, er en af verdens mest vindende springhingste og blev pensioneret i 2017 efter en fantastisk karriere under Rolf-Göran Bengtsson.
Morstammen på Casall Sem er ud af den kendte holstenske hoppestamme 5064, hvorfra også Calido I stammer. Udover dette er mormoderen ligeledes efter Calido I, så der er direkte linjeavl. Coronado I, som er morfar, har et springindeks på 153 og er naturligvis elitehingst. Casall Sems mor, Corona, er RDH-kåret i Danmark og præmieret og afprøvet i Tyskland med bl.a. 9 for kapacitet i springning. Hun var endvidere udtaget til eliteskuet som 2-års i Danmark. Corona er mor til fem føl på seks sæsoner. Oldemoderen e. Calvados/Roman har lavet fem afkom, som alle har gået S-springning. I hoppestammen findes flere kårede hingste, som har gået svær springning, bl.a. Little Rock.
I 2021 blev Mosgaards Chucky (opdrættet af Martin Mosgaard) årets springhingsteføl i Dansk Varmblod og det er altså derfor ikke uden grund, at vi har store forventninger til Mosgaards Chunky!
CASALL SEM |
CABACHON |
CASALL |
LADY MOBILCOM |
CORONA |
CORONADO |
MISS SAIGON |
LA QUINARA E |
QUINAR |
QUIDAM DE REVEL |
ADELE |
LANTANA III |
ACORD II |
WANESSA III |
Bedækningspris:
1. rate: 3.000 kr. + moms
2. rate: 3.000 kr. + moms
Euro: 900 + moms