Hesselhøj Donkey Boy DVH 1199

FREMTIDENS DRESSURHINGST

DVH 1199 Hesselhøj Donkey Boy
DVH 1199 Hesselhøj Donkey Boy

Født i Danmark 2012

Præmiehingst i Danmark 2015, fløjhingst 2016

Kåret i Sverige 2016 og i Hannover 2017

Materialprøvevinder 2015

Vinder af 4-års dressurchampionat 2016

Vinder af 5-års dressurchampionat 2017

Bronzemedalje ved UVM i Ermelo 2017

170 cm

Brun

Det er med stolthed, at vi igen i 2018 kan tilbyde Hesselhøj Donkey Boy i vores hingsteprogram. Allerede ved kåringen i 2015 blev hingsten betegnet som et flagskib for dansk hesteavl, idet Donkey Boy er avlet på det allerbedste danske dressurblod. Donkey Boy blev af alle spottet som favorit ved kåringen, og han blev udnævnt som præmiehingst.
Denne topmoderne danske hingst besidder alt: skønhed, format og et særdeles smidigt bevægelsesforløb i alle gangarter og blev derfor også udnævnt som fløjhingst i 4-års holdet i 2016.
Han vandt overlegent sin materialprøve med en gangartskarakter på 900 point og samlet 889,5 point. I efteråret 2016 vandt han endvidere Dansk Ride Forbunds 4-års championat i dressur med hele 9,6 point.
Hans flotte sejrsgang fortsatte i 2017, hvor han vandt sin første start i LA med 82,58%.
Ved DRF’s dressurchampionat for 5-års vandt han kvalifikationen med 9,72 point og finalen med hele 9,96 point, hvor han fik fire 10-taller. Han fik følgende karakterer: trav 9,8 – skridt 10 – galop 10 – ridelighed 10 og kapacitet 10!
Til UVM i Ermelo vandt han bronze efter et ridt i kvalifikationen, hvor han blev belønnet med 9,64 point og en 2. plads. I finalen opnåede han 9,1 point, hvor han fik følgende karakterer: trav 9,0 – skridt 9,5 – galop 9,4 – ridelighed 8,4 og kapacitet 9,2.
Faderen ERA Dancing Hit var fløjhingst med charme, format og bevægelse. Desværre mistede vi alt for tidligt ERA Dancing Hit i avlen, men i sin korte avlsperiode er han blevet et anerkendt navn i hele Europa.
Moderen Søbakkehus Kamilja, A-hest i dressur, er femte elitehoppe i lige linje på denne fantastiske hoppestamme. Morfaderen Milan, som også var fløjhingst, husker vi alle som en hest med international klasse. Ud af samme hoppestamme finder man bl.a. vinderen af DV’s Unghestechampionat 2014 Hot Shot, Fitou L – dansk mester 2014 under Lone Bang Larsen, Stigma – guldmedalje- og årets hoppe 2013, Shen Chan – Grand Prix-hest under Anne Charlotte Hove, hingsten Gagarin, Drumfire under Lis Hartel og Lucky Star – OL-deltager 2008. Denne fantastiske hoppestamme kommer oprindeligt fra en hannoveranerhoppe ved navn Amuratha, født i 1926 og senere eksporteret til Sverige, hvor hun blev stamhoppe i den svenske ”hoppestamme 36”. Denne fantastiske hoppestamme har avlet over 11 avlsgodkendte hingste og flere OL-deltagere. Pga. denne hoppestammes svenske herkomst findes der Gaspari-blod i Donkey Boy, såvel som den i Danmark så kendte fuldblodshingst Drumhead XX.
Føllene efter Donkey Boy har opfyldt alle forventninger.
Af den første følårgang i 2016 blev hele seks føl udtaget til eliteskuet, og igen i 2017 brillerede han, idet han var far til ”Årets dressurbetonede hingsteføl” Svalegårds Hot Boy, ejet af Hestengen Dressage.
Også i Sverige brillierede han ,ved at være far til det bedste hoppeføl,"Devine" på en Sezuan hoppe "Kenza Asa".

Konstateret fri for OCD.

DVH 1199 Hesselhøj Donkey Boy
DVH 1199 Hesselhøj Donkey Boy
DVH 1199 Hesselhøj Donkey Boy
DVH 1199 Hesselhøj Donkey Boy
FAR:
ERA DANCING HIT
UNO DON DIEGO DRESSAGE ROYAL
UNO FREDERICA
SUMATRA HIT SANDRO HIT
CINDERELLA
MOR:
SØBAKKEHUS KAMILJA
MILAN MICHELLINO
CHIANTI SKOVVANG
KHIWA KAWANGO
AMADI NØRGAARD

Bedækningspris:
1. rate: 4.000 kr. + moms
2. rate: 6.000 kr. + moms
Euro: 1.300

Transportsæd