< tilbage 21-07-2012 - 22:17

Succesfyldt følchampionat

Succes, solskin samt særdeles gode og spændende føl er noget
af det som kendetegner årets følchampionat.

Katrinelund afholdt for tredje gang følchampionat og endnu
engang var blev det en succesfyldt dag med mange særdeles gode og velgående føl
af høj kvalitet, som man kun kan glæde sig til om nogle år at se under
rytter. Den tyske dommer Christoph
Hinkel udtalte også at de absolut vil kunne konkurrere med de tyske føl om
placeringer hvis de tog turen syd for grænsen. Han takkede ligeledes for at få
chance for at komme til solskinsøen Mors og samme med den avlskyndige Poul
Graugaard få mulighed for at bedømme sådan en pragtskare af føl. Omkring 80 føl
deltog i dagens bedømmelse, hvor man havde mulighed for at få en karakteristik
samt bedømmelsesskema med hjem. Det var ligeledes et velbesøgt følchampionat
med godt 400 – 500 besøgende i løbet af dagen.


Dagen lagde ud med bedømmelse af Dressurhoppeføl og her var
det Vestervangs Delicious e. Temptation /De Noir fra Kaj Klavsen og Kirsten
Svendsen, Tim som løb med den fornemme titel Dagens Bedste Dressurhoppeføl.
Derefter fulgte springhopperne og her var kat. Nr. 39 Majesty e. Crelido /
Cavalet fra Jakob Hjort Jensen, Spjald som løb med titlen Dagens Bedste
Springhoppeføl. Hos ponyføllene – hvor der var hele syv deltagere blev det kat.
Nr. 49 – HM Prima Donna e. Prince Perfect / Magic Main fra Pernille H. Justesen
og Thomas W. Mikkelsen, Fjerritslev som opnåede den flotte titel af Dagens
Bedste Ponyføl. Anden sidste omgang var Springhingstene og her blev det den
særdeles velgående Adonis e. Acolino / Crelido fra Svend Dahl, Thisted som
opnåede titlen af Dagens Bedste Springhingsteføl. Dermed kom tiden for det
sidste hold nemlig Dressurhingsteføllene og her blev det Salut Halsnæs e.
Temptation / De Noir opdrættet af Vibeke og Søren Juellund og i dag ejet af
norske Kristin Andresen.

 

Til slut måtte alle vinderføl konkurrere om titlen Dagens
Bedste føl og her var der absolut konkurrence om at opnå den ærefulde titlen
men det var dog Dagens Dressurbetonede Hoppeføl Vestervangs Delicious som løb
med den ærefulde titlen. Stort tillykke til alle med de flotte resultater.

Dagens program kørte upåklageligt og det kan Katrinelund kun
takke den store og fantastiske skare af hjælpere som stiller sig til rådighed –
hermed en stor stor tak til alle som har været med til at få dagen til at
fungere og køre på skinner. Derudover en stor tak til alle de fantastiske
avlere som vælger at støtte op om følchampionatet for det er klart at uden føl
ingen championat. En stor tak også til de som valgte at lægge vejen forbi
Katrinelund i dag. I har alle været med til at gøre det til et godt og
velfungerende følchampionat. Vi håber selvfølgelig at se jer alle igen næste
år.

<