< tilbage 04-04-2016 - 11:56

Forrygende hingsteshow i Ringsted

Flotte fyre fremvist i Ringsted

Søndag d. 3. april blev 9 hingste tidligt morgen læsset på lastbilerne for at tage turen over sundet til Sjælland. Igen i år havde Katrinelund valgt at afholde hingsteshow for de sjællandske avlere og dette var en stor succes. Ca. 200 fremmødte kunne nyde synet af de skønne hingste. Dagen lagde ud med velkomst fra Ib Kirk. Derefter blev den unge Katrinelund Tin Tin flot fremvist ved hånd af Jakob Struck, der i dagens anledning havde taget løbeskoene på. Derefter var det tid for at se den skimle springhingst Complete under Søren Stær. I forbindelse med fremvisningen af Complete var der arrangeret en clinic med berider Bjarne Mark. Han lod publikum komme med ind i hans univers af hvad der giver en god springhingst og han havde kun rosende ord til overs for Complete. Dette blev efterfulgt af en clinic med Mette Svare Ehlers, som fortalte om hvordan Katrienlund forbereder unghestene og hvad der er ønskeligt for en dressurhest. Her var det den natsorte skønhed Zodiac fremvist af Cabrina Zillo Geip, der hjalp Mette med at demonstrere hendes pointer. Zodiac leverede et flot ridt. Tiden var igen til at se en springhingst. Denne gang den nykårede Diablo Agg. som under Bjarne Mark vist en imponerede springteknik. Det er jo altid skønt at se de unge hingste for hånd - så selvfølgelig skulle den unge, smukke Romeo også fremvises for hånd. Igen var det Jakob, som havde fået fornøjelsen af at løbe og det gjorde han særdeles flot. Ingen hingsteshow uden en ponyhingst! Selvfølgelig var Fredbo's Garmin også med på turen og han blev her forenet med hans tidligere rytter Pernille Hørman, som leverede en særdeles flot fremvisning af den smukke hingst. Slutteligt blev opdrætteren af Fredbo's Garmin - Anne Loise Fredbo kaldt på banen til en lille fotosession med hendes dejlige opdræt.  

Springhingsten Cantolar er kommet hjem fra Tyskland for at fortsætte sin uddannelse og ikke mindst at servicere de danske avlere. Søren Stær havde fået fornøjelsen af at fremvise denne smukke og velspringende hingst. Hvilket han gjorde særdeles godt. Cantolar sprang med stor mod og kapacitet. Ingen hingsteshow uden føl. I dagens anledning havde havde Gitte Olesen og familie tager turen fra Sakskøbing for at fremvise et dejligt føl lavet på en hoppe e. Royal Dance. Det var et særdeles dejligt velgående føl med et skønt udtryk - en dame som nød al opmærksomheden hun fik. Efter et dressurindslag er det jo altid godt med en gang springning og det er Bjarne Mark selvfølgelig manden for. Han fremviste den skønne velspringende Quintet, som viste stor kapacitet og teknik. Derudover fik han overrakt mikrofonen for at fortælle hvad han godt kunne lide ved hingsten. En hingst som har et specielt hjerte for Katrinelund er Tin Tin, som er opdrættet af Ib og født og opvokset på gården - en dejlig, smuk hingst, som viste sig særdeles godt under Cabrina Zillo Geip's kyndige ridning. Den sidste dressurhingst var nykårede Romeo. Han blev flot fremvist af Martin Korsbæk. En dejlig særdeles velgående og udtryksfuld hingst. Ib sendte en stor tak til Noagergård v. Sofie og Jan Christensen for god uddannelse af hingsten. Hvem andre til at afslutte showet end Kejseren selv - selvfølgelig Crelido. Selvom han er pensioneret fra sporten nyder han stadigvæk at være i rampelyset. Crelido og Søren Stær afsluttede ballet med at vise springning i høj klasse og med stor højde - Crelido forcerede triplebaren på ca. 1.65 cm med stor lethed - en imponerende hingst.

 

Afslutningvis var der mulighed for at indtage kaffe og kage samt få en god hestesnak og faglig vejledning til valg af hingst. Samt mulighed for at gå i stalden og klappe hingstene. Mange benyttede sig af muligheden og især to piger var stolte af at kunne få lov til at komme ind og klappe den smukke Garmin - der har et fantastisk temperament til de små.

 

Der skal lyde en stor tak til Team Cabe for at vi igen i år kunne få mulighed for at benytte deres skønne fasciliteter samt ikke minst til de skønne sjællandske medhjælpere der troligt hver år stiller op for at hjælpe med at få det hele til at klappe. Også en stor tak til Gitte Olesen for at hun ville komme og fremvise hendes dejlige føl efter Donkey Boy. Der skal også lyde en stor tak til vore dygtige ryttere for flot fremvisning og hele Team Katrinelund for et særdeles godt og effektivt arbejde bag kulisserne.

 

Sidst men absolut ikke mindst skal der lyde en fantastisk stor tak til vores publikum for et flot fremmøde og sikke et engagement til vore hingste - flere gange ville klapsalverne ingen ende tag - det er fornøjelse at tage turen til Ringsted og få sådan en opbakning.

<