< tilbage 16-12-2014 - 19:06

Glædelig Jul og Godt Nytår

Endnu et år er snart gået og vi tager et lille tilbageblik

Selvom vi i år har haft et fantastisk efterår, med græs som faktisk stadig giver unghestene en del af deres foderration, så mærker vi dog at vinteren banker på med nattefrost og kortere dage. I landbruget, som vi stadig føler os en del af, er det økonomisk hårde tider, og vi føler os privilegerede, idet vi i hestebranchen mærker, at handlen og omsætningen er stigende.

 

På hingstestationen mærker vi en lilel stigning i antallet af bedækninger. På Flyinge, hvor vi er en del af P S Flyinge and partners, har vi en stigning på hele 20 % i antallet af bedækninger. Eksporten af heste er også mere livlig, om end det ikke når aktiviteten i 2007 - 2008. I hingstestalden er det nu de unge hignste som tegner billedet, selvom Crelido "Still is going strong".  De l'Or har vist sig at avle meget stabilt, med super udtryk og smidighed hos sine afkom. Tailormade Attention er tildelt en fantastisk følbeskrivelse, og viset i december de første unghingste til forbesigtigelse. Tailormade Temptation, som vi heldigvis igen i sæson 2014, havde på station, har igen gået sin sejrsgang ved eliteskuet og diverse championater - en fantastisk beskeler.

De unge springhingste Sandro's Adel og Cantolar, har vi vlagt at forlænge deres avlsgodkendelser via sport, og de viser begge super fine føl både i Tyskland, Sverige og herhjemme. Zodiac blev i Herning 2014 færdigkåret med medalje. Vi glæder os til stævneåret 2015, at vise hans kvaliteter.

Her i efteråret sendte vi hele 3 hignste til afprøvning i Schliekau. De tre hingste er Complete, Freestyle og Dice. De bestod alle prøven med bravour, og kan hermed færdigkåres i Dansk Varmblod. Complete afsluttede endog prøven med 9,3 p. i springning og vandt dermed prøven i springning.

Ved hannoveranerkåringen indkøbte vi Quintet e. Quintender / Stakkato /Contender - en særdeles spændende unghingst, som vi glæder os til at vise for avlsforbund og avlere.

Frisco Spudalshøj aflagde i efteråret materialprøve og blev nr. 2 og kan hermed færdigkåres. Vores lille ponystjerne Fredbo's Garmin præsterede igen i år, at levere højeste score ved ponychampionatet. Trav 8,5 - skridt 8,5 - galop 9,5 - ridelighed 8,5 - kapacitet 9,0.

På de internationale dressurbaner har Alexandra Andresen på bedste vis redet Belamour fra sejr til sejr og vandt EM sølv for juniorer.

Tailormade rytteren Søren Pedersen har igen i år haft utallige seejre og er uden tvivl den mest markante  danske springrytter i 2014.

Desværre blev året 2014 også året hvor vi solgte hingsten "Nimble" til verdens mest videnden springrytter Scott Brash. Det er både med vemod. men også en del stolthed, at vi sælger en sådan kvalitetshest. som er godt uddannet af Stein Endresen. Stein har heldigvis flere af vores heste undervejs i uddannelsen bl.a. Lucky Punch og Cassilero.

Uddannelsesstalden på Katrinelund har vist stabile resultater hele sæsonen og ved Championatsfinalerne i Odense, havde vi hele 3 med til slut, nemlig Svalegårds Terra, Dresscode og Die Nikita godt redet af Mette Svare Ehlers og Lars Bækgård.

I det forløbne år er vi blevet modtaget meget positivt i både ind- og udland, når vi er kommet rundt. og det glæder os meget.

 

Alle på Katrinelund ønsker hermed avlere, ryttere og samarbejdspartnere en Rigtig Glædelig Jul samt Et Godt og Lykkebringende Nytår

 

Ib Kirk

<