< tilbage 19-07-2014 - 22:18

Forrygende Følfest på Katrinelund

Katrinelunds Følchampionat var med høj kvalitet af føl

Katrinelund har i dag afholdt det årlige Følchampionat med stor succes. Det var en dag med en høj kvalitet af føl fra vore hingste. Vejret var absolut på vores side med høj solskin og en let brise. Der var i løbet af dagen ca. 400 fremmødte og det var jo dejligt at se at også folk som ikke havde føl med på dagen kom en tur forbi og nød det skønne syn.

 

Dagens Dressurhoppeføl og Dagens Føl 2014

Kat. 10 Pëpite D'Or e. Tailormade Attention / Florencio I. Opdrættet og ejet af Inge Hebsgaard og Carsten Korslund, Sørvad.

 

Dagens Springhoppeføl 2014

Kat. 22 Lexus SEM e. Crelido / Louvre S. Opdrættet og ejet af Esben Pedersen, Ålestrup

 

Dagens Pony 2014

Kat. 28 TL Gangster e. Fredbo's Garmin / Rock Grey Snob. Opdrættet og ejet af Tine Lehmann, Skjern

 

Dagens Springhingsteføl 2014

Kat. 30 Lupi's Ranslirpa e. Crelido / Quite Easy, Opdrættet og ejet af Pia og Søren Lund Larsen, Thisted

 

Dagens Dressurhingsteføl 2014

Kat. 37 Atlask e. Tailormade Attention / Akinos. Opdrættet og ejet af Peter Gade, Hurup

 

Katrinelund vil hermed gerne sige en stor tak til alle de fremmødte for at gøre Følchampionatet til en helt særlig dag. Vi vil også gerne rette en stor tak til alle vore dejlige avlere, som har taget turen for at fremvise deres dejlige føl på den sydlige del af Mors. Ikke mindst skal der lyde en stor tak til alle de frivillige hjælpere som troligt år efter stiller op for at hjælpe med at få vores arrangement til at fungere igennem hele dagen.

Tak til jer alle.

 

Der vil indenfor de næste par dage komme nyhed med samtlige præmieføl og stemningsbilleder.

<