Lørdag d. 22. marts afholdt PS Flyinge & Partners deres årlige hingsteparade med godt 20 fremviste hingste. Katrinelund havde fornøjelsen af at være repræsenteret på springafdelingen med Crelido, Cantolar samt Diarado's Boy samt den tidligere Katrinelund hingst Cabachon var også at finde blandt springhingstene. På dressursiden var De l'Or og Belamour to flotte repræsentanter for den danske hingstestation. For første gang i sin tid kunne PS Flyinge & Partners fremvise deres første ponyhingst - den natsorte skønhed - eller som Matthias Rath sagde - En rigtig mini Totilas!
Der er ingen tvivl om at når den tyske hingstestation kommer med sin stab af professionelle folk så er der linet op til et brag af et show og i år var forskel. Garmin og Rikke B. Nielsen havde fornøjelsen af at åbne ballet - en stor opgave som den flotte ekvipage klarede til UG tiltrods for at de ikke ligefrem er vant til at ride foran så stort et publikum i så stor en hal også i spot lys. Men Garmin vrikkede ikke et øre og viste sine store kvaliteter.
Det var en fornøjelse for os at gense Cabachon, som under juniorrytteren Matthis gjorde en flot figur og des er ud til at være klar til sommerens konkurrencer, hvor vi glæder os til at følge dem. Diarado's Boy blev fremvist af chefen for PS Flyinge & Partners - Helena Torsstensson. Selvom det var første gang parrets mødtes, så leverede de flot og imponerende springning - men ingen kan overgå vores egen seniorhingst - Crelido - når han og Stein mødes sker der mange spændende ting. På en 1.50 cm. høj stationata valgte den skønne Stein at lave en galoppirruet 2 m. fra og tage et galopspring for så at forcere forhindringen og vise Crelidos kæmpe kapacitet og teknik.
De l'Or og Lars Bækgård fik mulighed overfor det svenske publikum at vise deres store fremskridt. Og det gjorde de særdeles godt. De viste store og kraftfulde gangarter - speakeren roste ham for at besidde tre særdeles gode og taktfaste gangarter. Hun var overbevist om at han gik en spændende fremtid i møde på dressurbanerne. Sidste Katrinelund hingste på banen var den succesfulde Belamour som de seneste år har haft stor succes med Alexandra Andresen, og de fortsætter succes i 2014 først ved at vinde samtlige klasser ved AEG og i lørdags viste de ingen deres store kvaliteter og hvilken imponerende ekvipage de er sammen.
Godt 2.000 mennesker var mødt op for at se de mange flotte og imponerende herrer. Herfra Katrinelund vil vi gerne sige mange tak til de mange skønne mennesker som havde taget turen for at se på hingstene og få en hyggelig snak.
Vi håber at vi ses næste år - og ellers er der Åbent Hus på Katrinelund d. 26. april kl. 14.00