• DK
  • GB
< tilbage 11-12-2023 - 11:18

Katrinelund Satisfaction DVH 1356 vinder Grand Prix

Kasper H. Hansen og Katrinelund Satisfaction e. Sandro's Adel/ Crelido (opdr. Ib Kirk)

Stort tillykke til Kasper H. Hansen og Katrinelund Satisfaction som vinder Grand Prix 

 

Han er avlet på vores egen hoppe Talida. Katrinelund Satisfaction er en prægtig storrammet hingst af moderne type – højtstillet og ædel. Meget korrekt bygget med flot front, stærk overlinje og smidig lænd i springning. Fundamentet er korrekt med gode tørre led. Han springer ubesværet, med godt mod og stor forsigtighed. Satisfaction er modig og velbelanceret på banen, men er også behagelig på stald.
Katrinelund Satisfactions far, Sandro’s Adel, har vist sig at være en sportshest af international kvalitet. Sandro’s Adel placerede sig allerede som 5-års som nr. 3 i Falsterbo med Benedikte Endresen i sadlen. Som 6-års vandt parret adskillige M-klasser, og som 7-års gik han flere gange med dobbelt nul i 145 cm. Som 8-års er det planen, at han skal gå 150 cm. Sandro’s Adels far, Sandro Boy, har med Marcus Ehning 25 S-sejre og har vundet 1,2 mio. euro.
Katrinelund Satisfactions morstamme er velafprøvet, idet moderen Talida selv aflagde en flot rideprøve med 8 i springning. Talida er meget frugtbar og mor til bl.a.Tajulla, som går overbevisende M-springning med Stein Endresen og var til UVM i 2018, og nu solgt til USA, ligesom hun også er mor til den kårede hingst Nimble, som vandt 6-års championatet i Falsterbo med Stein Endresen, og senere blev solgt til verdens mest vindende rytter Scott Brash under navnet Hello M’Lord.
Katrinelund satisfaction blev kåret i Dansk varmblod i 2020 med 9 i helhed og følgende beskrivelse:
– Højtstillet, storrammet, passende ædel, harmonisk hingst af særdeles god type.


Katrinelund Satisfaction er tilgængelig på frostsæd.

<