Herning 2009

D. 8 marts 2009

Den sidste dag i Herning har fundet sin afslutning og igen var det en dag med succes for Katrinelund.

Crelido og Stein Endresen leverede igen i dag en smuk præstation med 2 nulrunder og en omspringning med skarpe vendinger og godt tempo. Parret var til start i MA-spring, som foregik i Hal B med et godt publikum, der gav vild jubel når Crelido og Stein red på banen.

Weltjunge og Michael G. Christensen var i går til start i Prix St. George Kür hvor parret leverede et flot ridt. Dagens klasse stod på MB-dressur, hvor parret ligesom tidligere belønnede publikum med supert ridt med mange flotte momenter. Ligeledes belønnede publikum Weltjunge og Michaels ridt med taktfaste klapsalver og virkede meget begejstret for hingst. Flere roste Weltjunge for hans og Michaels flotte ridt som aldrig tidligere er set i Herning.

De Noir med Isabel Bache i sadlen kunne fremvise sin første Intermediaire I for publikummet i Herning og den natsorte hingst tog kegler. De Noir og Isabel har igennem dagene i Herning været et meget populært par om end ikke i Gallashowet, hvor parret red til ”Smuk som et Stjerneskud” og ”fly on the wings of love” med Live opførsel af Brdr. Olsen, hvor den sorte hingst nærmeste svævede over gulvet.

Hingstekåringen:

I det første hold bestående af 5 års og ældre springhingste opnåede Cabachon endelig kåring. Han fik stor ros af dommerpanelet for sin smidighed samt enorme kapacitet. Cabachon opnåede endelig kåring.

Dernæst var det holdet af 5 års og ældre dressurhingstene, som havde den hollandske I.P.S. United i holdet. Hingsten fik stor ros for sine allerede flotte resultater i Holland. Desuden roste avlsledelsen hans eminente galop, som også blev honoreret med et flot 9-tal. United opnåede endelig kåring.

I 4 års dressurholdet havde Tailormade stallions 3 hingste i ringen. Første hingst var Lancelot, som blev rost for sine mange kvaliteter som dressurhest selvom han afstamningsmæssigt tilhører springhingsteholdet. Han bestod 35-dags test i både dressur og spring, hvor man især lagde vægt på at han netop dressurmæssigt besidder nogle fantastiske kvaliteter, som sjældent ses hos springhingstene. Han besidder 3 særdeles gode gangarter, som er elegante og med godt løft. Dermed opnåede han også 9 i alle tre gangarter. Lancelot er nu endelig kåret. Dernæst gik turen til Red Rebel som ligeledes fik ros med på vejen bl.a. besidder han to særdeles gode gangarter (trav og galop) som også blev belønnet med karakteren 8. Red Rebel har opnået 1 års bedækningstilladelse på baggrund af hans 35-dags test. Den sidste i ringen af 4 års dressurhingste var Temptation e. Tuschinski, der netop besidder en elegance og som er særdeles velgående. Han blev honoreret med 9 i trav og galop. Temptation er endelig kåret.

Så kom spændingen til de nye skud på stammen, nemlig 3 års holdet. Igen var det springhingstene først. Tailormade Stallions var også i denne kategori repræsenteret af 3 hingste. Confidence, som er en velspringende rød hingst af særdeles god type. Han opnåede i løsspringningen i teknik 8,5 og kapacitet 9. Han blev tildelt 1 års bedækningstilladelse.
4 hingste blev udtaget til præmieringen (præmiehingste) og deraf stod Tailormade Stallions for de 2 hingste. Avlsledelsen glædede sig over at se så imponerende kvalitet og spåede hingstene en fremtidig international karriere. Count on Me og Stardust blev beskrevet som 2 særdeles velspringende hingste med stor kapacitet og teknik. Dermed kunne begge hingste også indkassere 2 x 9,5 i karakter. Count on Me og Stardust blev tildelt 1 års bedækningstilladelse.

Endelig blev spændingen udløst i 3 års dressurholdet. 3 hingste gik på den ene eller anden måde under Katrinelunds flag, idet hingstene L’Espoir og Stevie Wonder bliver forhandlet af Katrinelund og hingsten Swix blev fremstillet af Ib Kirk. Swix og Stevie Wonder opnåede begge kåring og besidder begge to særdeles gode gangarter, som opnåede flotte 8-taller. L’Espoir blev udtaget til præmieringen, hvor han blev beskrevet som prototypen på fremtidens dressurhest. Han viste i afprøvningen en imponerende galop, der hele tiden gik ”op-ad-bakke” med sving, bæring og elastisitet. Dermed kunne hingsten indkassere et flot 10-tal for galop og 9 for trav og skridt. L’Espoir blev ligeledes kåret som Årets Bedste 3 Års Dressurhingst i Dansk Varmblod 2009.


Katrinelund vil hermed gerne ønskes vore samarbejdspartnere tillykke med de mange flotte resultater, som er opnået i Herning 2009

Tailoermade Stallions for deres hingste
Lancelot
Red Rebel
Temptation
Confidence
Count on Me
Stardust

Kristin Andresen for opdrættet af Swix og sidst med ikke mindst Lotte og Per Skærbæk for deres flotte resultat med L’Espoir.

Vi ser frem til det fremtidige samarbejde. Ligeledes skal der lyde en stor tak til publikummet i Herning for den fantastiske opbakning som vore hingste har fået igennem de fire dage – Vi ses i bedækningssæsonen.

D. 7. marts 2009

Lørdagens konkurrencer er nu veloverstået og igen i dag blev vinderen af L-gangartsklassen Skovens Rafael og Lotte Skærbæk. Parret red til 96 % og opnåede bla. 2 x 10 i trav og ridelighed.

De Noir og Isabel Bache var til start i Prix St. George, hvor parret opnåede en flot 3. plads. Parret red til 73,08%.

Cabachon og Stein Endresen var til start i LA-stilspringning her høstede parret en 4.plads med 8,60 p.

Kommentar fra Ridehesten.com
Gangartsklassen:
Den første hingst som fik dommerne i "selvsving" var Tailormade Lancelot e. Lordanos redet af beriderelev Silje Bakken. - En utrolig komplet hest uden svagheder, udtryksfyldt trav med gode indundergribende bagben, skridt med stor overtrædning, galop super og hestens highlight. Den ville vi gerne have givet meget høje karakterer. Der var ikke karaktergivning på de 4-årige hingste, men da de ældre hingste kom på banen, kom de høje karakterer også.

Skovens Rafael
Skovens Rafael og Lotte Skjærbæk er en sammentømret enhed, der passer så fantastisk sammen. Lottes følsomme ridning og hingstens udtryksfulde bevægelser gør denne ekvipage til en absolut nydelse inde på banen. Dressurdommer Susanne Baarup fandt også de helt store karakterer frem:
- Der er ikke så meget at sige til Skovens Rafael, sagde hun bl.a., han er en komplet hest uden svagheder, udtryksfuld trav med evne til at samle sig og vise flotte øgninger karakteren blev 10, skridt 9 og galoppen blev betegnet som super med god balance 9,5 og så fik ekvipagen 10 i ridelighed og 9,5 i det samlede indtryk.

Prix St. George:
Natsorte De Noir betog publikum med sin udstråling og sine flotte, taktfaste gangarter. Han svævede gennem travprogrammet med et vældigt sving under sin norske rytter Isabel Bache. Hingsten er en af de mest benyttede danskkårede hingste de senere år, og han havde forståeligt nok mange tilhængere på tilskuerpladserne. Jublen skyllede ned over det populære par. Med 73,08% kneb de sig lige netop ind foran ungrytteren Anne Katrine Elkjær-Holm og Bernstein efter Banditentraum, der viste publikum et flot sammesat kürprogram. Hun red sit kürprogram med stort overblik og høj sværhedsgrad på den velgående avlshingst, og det honorerede dommerne med 73%

D. 6. marts 2009

Fredagens konkurrencer er nu godt igang - ja næsten overstået og allerede på første dagen med konkurrencer blandende Katrinelund hingste sig i toppen, da Skovens Rafael med Lotte Skærbæk i sadlen overlegent vandt gangartsklassen med 93 %. Der var hele 4 % ned til nærmeste konkurrent.

Crelido og Stein Endresen red sig til sejr i Gallashowets MA-springning. De vandt bl.a. over den regerende Danmarks Mester - Andreas Schou og Chicago samt Søren Knudsen og Heartbeat. En god start på dansk hjemmebane!

D. 5. marts 2009

Så er hingstekåringen skudt i gang for 30. år i træk og allerede på første dagen falder der afgørende bedømmelser for de 4 års og ældre hingste. Det er i dag de opnår endelig kåring, 1 års bedækningstilladelsee eller må rejse hjem uden noget. 5 af Katrinelunds fremviste hingste klarede sig igennem nåleøjet og er videre i forløbet.

Lancelot og Temptation opnåede endelig kåring af de 4 års dressuhingst, mens Red Rebel blev tildelt endnu et års bedækningstilladelse. Derudover blev Cabachon ligeledes endelig kåret i holdet for 5 års og ældre springheste og helt fra Holland kom United e. Krack C som blev færdigkåret.

De næste dage vil for disse hingste bestå af konkurrenceklasser samt søndag hvor den endelig kåring finder sted