Katrinelund var fredag d. 17. juni af sted til den første sadelkåring i Ikast med hele 9 hopper alle opnåede kåring, heraf gik de seks i DH og alle gik nogle særdeles fine rideprøver. Katrinelunds ansatte havde en travl men go dag med en masse spændende oplevelser. Foruden de gode resultater fra Katrinelund blev to heste udtaget til Eliteskuet med Katrinelund islæt – dagens gangartshoppe blev Svalegårds Hottie e. B. H. Hotline / De Noir. Opdrættet og ejet af Else Marie & Jens Chr. Krabbe, Snedsted. Hoppen blev fremvist af Poul Hove og opnåede et samlet resultat på 854 p. med bl.a . 9,5 i galop samt 9 i ridelighed, kapacitet og trav. Hun opnåede selvfølgelig udtagelse til Eliteskuet. Endnu en hoppe opnåede den fornemme udtagelse til eliteskuet nemlig Catherina e. Crelido / Weltjunge. Opdrættet og ejet af Poul Vestergård, Thy også denne hoppe blev flot fremvist af Poul Hove. Vi ønsker tillykke med de mange flotte resultater til avler og ejere.