< tilbage 23-12-2017 - 18:06

Glædelig Jul

Og godt Nytår

Katrinelund Julen 2017

 

Så er det jul med alle traditioner og skikke, som for hver enkelt person og familie er helt unikke. Alle har vi, unge som gamle, en masse forventninger til højtiden som vi alle inderst inde holder af på hver vores måde.

December er en travl måned, ikke blot pga. julen, men også årsskiftet giver anledning til stor aktivitet.

Alle hestene bliver pludselig et år ældre og skal træningsmæssig et trin op af uddannelsesskalaen, så vintermånederne er gode at have til i ro og mag at træne hestene i alle aldre.

 

Ser vi tilbage på året, har hestene givet os et hav af gode oplevelser.

Hesselhøj Donkey Boy’s flotte resultater på hjemmebane ved Championaterne samt ved UVM i Ermelo.

Romeo som på trods af en skade, har gjort sig flot gældende ved Championaterne.

Vi er stolte af at have disse hingste i kollektionen.

Vores kollektion af springhingste har vist super resultater. Quintet med flotte føl og super resultater i sporten,hvor bl.a to fejlfrie runder i Falstebo kan nævnes,med Laila Pedersen i sadlen.

Sandros Adel har udelukkende været i sporten i denne sæson og har leveret flotte resultater under Benedicte Endresen.

Cantolar som både har været i avlen og gået i sporten under Stein Endresen,har startet hans første 1.45 klasse med to flotte nulrunder.

Grim St Clair er efter en gloværdig karriere på alverdens springbaner,sat ind i avlen,og har allerede bevidst at han kan levere også på avlssiden,med flere føl i top 3 på diverse følskuer samt til Eliteskuet.

Freestyle har med sin stabile gennemslagskraft igen i år bevidst sit værd.

Vores  unge hingste  har aflagt flotte materialeprøver, Gold Crelido og Katrinelunds Satisfaction  i springning og Katrinelund Ferrari i både springning og dressur, og vi glæder os til at fremvise dem i Herning.

Ponyhingsten Garmin er blevet B-pony samt Championatsvinder i DSP med Julie Ladefoged Loldrup.

 

Vi har for næste sæson flere særdeles spændende nye hingste, som vi glæder os til at præsentere, hvoraf 6 hingste gik gennem nåleøjet ved forbesigtigelsen.

 

Her på Katrinelund,med vores team af gode medarbejdere, vil vi gerne takke alle i ind- og udland for et stabilt og godt samarbejde i 2017. Vi er taknemmelige for den gode tillid, service og åbenhed vi modtager af alle, avlsmæssig, på hingstestationen, og såvel som i sporten.

 

Jeg ønsker alle en rigtig Glædelig Jul og et godt Nytår!

 

Ib Kirk

 

< Tilbage