< tilbage 23-09-2019 - 08:57

Crelido datteren Incredible B og Bianca Gregers Bagge

Sølvmedaljør ved DM i Military 

Agria DRF-mesterskabet i military ved Copenhagen Eventing 2019 blev afholdt i weekenden.

Dressuren og springning blev afholdt i de fantastiske omgivelser i Bernstoffsparken i Gentofte, og Lundegårdens flotte terrænbane i Høsterkøb dannede rammen om terrænridningen.
Bianca G. Bagge holdt fast i sin andenplads, som hun indtog allerede efter dressuren, og fik hængt en velfortjent sølvmedalje om halsen. Hun klarede terrænridningen med 2,4 i tidsstraf på sit eget opdræt, den  9-årige Crelido datter Incredible B  (opdr. Bianca G. Bagge) og sluttede på samme antal strafpoint som guldvinderen. Det blev dermed tiden i terrænet, der afgjorde, hvem der kom øverst på podiet, og her var Cecilie Eriksen og Calvin lidt over et sekund hurtigere.

Bronze medaljen gik til Katja Berg og  Vitan Van Alsingen e. Pierrot/General Ironside 73 (opdr. B. Linckens)

 

Stort tillykke til Bianca med sølvmedaljen og vi følger jer spændt på sidelinjen.

 

Foto : Hanne Wind Ramsgaard og privat

< Tilbage