< tilbage 15-12-2018 - 20:53

Præmiehingsten Duke - Spændende nyt blod

Til hingstekollektionen 2019

Ved Hannoveraner Verband's kåring i oktober indkøbte Katrinelund's norske samarbejdspartner Kristin Andresen på den efterfølgende auktion,den meget spændende præmiehingst kat. nr. 56 - DUKE e.Dimaggio /Sir Donnerhall I / Maurice,opdrættet af Dieter Hilz.

Duke er ud af Hannoveraner Stutestamm 3193405 og der er 4 hovedstambogs hopper (Haupstutbuch) bagud.

Faderen Dimaggio e. Don Primero / World Cup I,opdrættet af Ralp Hollwedel, døde i 2015.

Dimaggio bestod i 1999 sin materialprøve i Neustadt/Dosse med et dressurindex på 133,39.

Dimaggio opnåede i 1999 en 4. plads ved Bundeschampionatet i Warendorf med Hans-Heinrich Meyer zu Strohen i sadlen.

Parret vandt i år 2000 UVM for 5-års dressurheste i Arnheim.
Dimaggio har flere sejre og placeringer i Intermédiaire I.

Dimaggio er far til 22 kårede sønner og 30 statspræmierede hopper.
Dimaggio er far til mere end 58 afkom med sejre og placeringer i S-dressur.Dimaggios afkom havde i 2013 stor succes på de internationale dressurbaner.
Hele 3 Dimaggio afkom opnåede placering som henholdsvis nr. 3., 4. og 6. i 6 års finalen ved UVM finalen i Verden i 2013.
Half Moon Delphi og Michael Eilberg var med til at sikre England bronzemedaljen i holddysten ved EM i Herning 2013.
Også i 2014 havde Dimaggios afkom stor succes på konkurrencebanerne.
Ved UVM i Verden opnåede kårede søn Auheim’s Del Magico bronze i 6-års finalen.

Der er registreret 305 afkom i Tyskland,23 afkom i Danmark og 28 afkom i Sverige.

 

Vi glæder os til at få dette spændende blod ind i Katrinelunds hingstekollektion,og det meget klassiske dressurblod, er en rigtig god kombination til meget af det hollandske blod som allerede findes her.

Video af Duke kan ses her

 

Vi ser frem til at fremvise Duke for vorer avlere i Herning.

 

Foto: Petra Kerschbaum samt privat

< Tilbage