< tilbage 19-04-2019 - 08:09

Det er med stor glæde vi atter kan tilbyde Præmiehingsten De l'Or

- se her et galleri med nogle af hans afkom

Det er med stor tilfredshed vi på Katrinelund atter kan tilbyde Hannoveraner hingsten De l'Or til vore avlere,efter et skades forløb.

 

Født i Tyskland 2009,Svedfuks og måler 168 cm.Konstateret fri for OCD og WFFS N/N -negativ


Kåret i Hannover, Westfalen, Rheinland, de Sydtyske,Forbund,Svensk Varmblod og Dansk Varmblod 

De l’Or havde sin entré ved hannoveranerkåringen i oktober 2011, hvor han allerede fra første trin dansede sig ind som ”publikumsfavorit”. Gennem hele kåringsforløbet var han klart en af de bedste, og det var åbenlyst for alle, at han blev udnævnt som præmiehingst. På auktionen blev han indkøbt til hingstestalden på Katrinelund, i fællesskab med norske Kristin Andresen.


De l’Or (betyder ”lavet af guld”) er en hingst af allerbedste type og blev under kåringen benævnt som ”fremtidens hingst”. Hingsten har tre store, regulære, taktfaste gangarter, hvor især galoppen er bemærkelsesværdig. De l’Or har et temperament som alle ønsker sig, rolig i stalden og villig og arbejdsom under rytter. Hingsten udviste allerede i februar 2012, ved privathingstefremvisningen i Verden, stor ridelighed og en fantastisk indstilling til jobbet. I efteråret 2013 aflagde De l’Or sin brugstest i Schlieckau i Tyskland, hvor han bestod med bravur med en dressurkarakter på 8,4 point.

Dancier, som er far til De l’Or, var selv fløjhingst i Hannover i 2004 og materialprøvevinder med 146 point i 2006. Han gik i finalen i Bundeschampionatet i 2008 og er nu uddannet til S-niveau.
Hoppestammen bag De l’Or (stutenstamm der Jucunde) er stabilt opbygget gennem Rubinstein og Argentan, således at hingsten har velkendte Absatz på både mor- og farsiden. Hoppestammen danner baggrund for flere Grand Prix-heste i dressur, men også et par springheste gennem Espri. Mest kendt fra denne stamme i Danmark er hingsten Voltaire e. Wedekind.

Det glæder os, at avlerne har taget godt imod ham, og det er enestående at se hans gennemslagskraft på føllene. Der er af de første årgange fremstillet flere topføl efter ham, og han har lavet to kårede sønner,Don Leon -kåret i Hannover og Svalegårds Design kåret i AES.

Han har 117 registrerede afkom i DV,15 registrerede afkom i SWB og 13 registrerede afkom i Tyskland.

Her et lille galleri med nogle af hans afkom. - har du et De l'Or afkom,så send os gerne et billede !

 

 

 

<