<

Lidt praktisk info vedrørende Reg.6 avlertur07-09-2018 - 10:27

d.14,15 og 16 september

Årets avlertur d.14-15 og 16 september 2018 i region 6 går i år sydpå på og igen i år er der arrangeret en spændende og med garanti oplevelsesrig tur.

Hvor man allerede fredag vil opleve det første besøg idet turen går til Wildeshausen hvor den internationale danske springrytter Søren Pedersen holder til i flotte omgivelser. Søren Pedersen har været en del af det danske landshold i mange år og har uddannet mange springheste på Grand Prix niveau.

Hvem husker ikke til EM i Herning 2013 hvor han med stjernehoppen Tailormade Ezperanza de Rebel red sig til finalen med kæmpe stor opbakning fra det danske publikum.

Mere om Søren Pedersen kan ses her 

Efter besøget hos Søren er der kort vej til Hotel Gut Altona Wildeshausen,hvor vi skal spise middag og overnatte.

 

Lørdag spiser vi morgenmad på hotellet og derefter skal vi besøge Hingstestation Böckmann, hvor vi skal se hingstene og høre om stedet.Bl.a  Fidertanz og Floriscount er med i Böckmanns hingstekollektion

 

Derefter kører vi til Dressurpferde Leistungzentrum Lodbergen, hvor bl.a, hingsten For Final som klarede sig  flot i Warendorf til Championatet sidste weekend står, sammen med bl.a For Romance og Rubin Royal. Vi skal høre om stedet og se hingstene og hestene på stedet.

Så bliver det frokost tid og derefter kører vi til Clemens von Merveldt, ejer og opdrætter af Floriscount til hans helt fantastiske slot Gut Fuechtel,hvor der er cafe, gæstehuse og hans egen avl af varmblodsheste.

Clemens vil fortælle om stedets historie og hans øjesten Floriscount, samt vise os hans egen avl af dejlige føl,ungheste og rideheste.

Her vil der også blive serveret eftermiddags kaffe.

Efter disse tre besøg vender vi næserne mod hotellet til en god middag med hyggeligt samvær.

Søndag morgen spiser vi morgenmad på hotellet og derefter er der afgang mod Danmark med et ophold hos en avler på vejen.

 

Prisen for turen er igen meget moderat på 1600 dkr +  ca. 300 dkr for enkeltværelse hvis man ønsker dette.

Prisen er incl. bus, hotel og nogle af måltiderne.

Tilmeldning er først til mølle princippet til Jens Møller tlf 20321503 .

Vel mødt !



<