Chia

Livsnr. 208333DW1600950

Far: Freestyle DVH1179
Mor: RDH Chiquila
Morfar: Milan DVH 682

Ejer: Anja Lykkeberg
Ulvigvej 10, 4440 Mørkøv

Mobil: 22475211

Formidabel balance

Fürstenball, Milan, BH Don Romantic, Blue Hors Don Shufro, Sandro Hit, Diamond, Florestan, Michellino. En stjernerække af de allerbedste hingste findes i dette smukke hoppeføl, Chia, der er efter Katrinelunds Freestyle.

Mor Chiquila er meget tæt på at få ERDH-status og fælles for alle hendes føl er et super temperament. De er vågne, arbejdsomme og på alle måder ”gode i hovederne. Dette suppleret med Freestyles fantastiske temperament, der indbragte ham et 10-tal, har givet et vågent og energisk føl, der er meget elskelig, omgængeligt, nysgerrigt og modigt.

Chia har ud over tre gode gangarter, der er, som de skal være hos en moderne dressurhest, en fuldstændig formidabel balance. Siden hun rejste sig for første gang som helt nyfødt - og ikke faldt en eneste gang, har hun bevæget sig helt utroligt sikkert. Hun standser ganske naturligt helt lige på både forben og bagben, så den grundlæggende balance i hele kroppen, er ud over det sædvanlige. Hun træder fint over sit spor i skridt, traver elegant, let og elastisk, og galopperer stort og yndefuldt. Temperamentet er vågent, men meget cool – der er ikke meget, der kan skræmme denne unge dame – og hun er lidt af en bamse at omgås - og hun ELSKER at blive kløet over alt på kroppen. Hun er blevet tilset af smed flere gange, som bekræfter hendes gode benstilling og balance og sunde hove.

Chia er opvokset i en blanding af løsdrift og boks, så hun er vant til begge dele. Flokken består af både gamle og unge, så hun er på alle måder socialiseret med forskellige typer af heste.
Chia lægger pænt højt ud, så det forventes, at hun minimum bliver 170-172 cm.

Behandlet korrekt har hun potentialet til at gå hele vejen og qua hendes fantastiske stamtavle vil hun også være et oplagt bud på en moderne avlshoppe af ypperste kvalitet.

Pris. 50.000 kroner.