Bækgården afholdt i weekenden de indledende runder til DRF Championat for 4-,5- og 6-års springheste.
I 4-års klassen var afkom efter Katrinelunds hingste særdeles flot placeret som nr.1,5 og 2x8.
Sejren kom i hus med Katrinelund Satisfaction e.Sandro's Adel /Crelido, opdrættet af Ib Kirk og flot redet af Laila Pedersen,som igennem hele ridtet bibeholdt rytme ,balance og en afslappet Satisfaction som viste sig på bedste vis. Flot ridning af Laila !
Parret opnåede 8,5 og fik mange flotte kommentarer med på vejen af dommerholdet der bestod af Lorentz Linnet og Thomas Uhler.
Katrinelund Satisfaction er avlet på samme hoppestamme som Nimble - nu Hello M'Lord som går International springning med Scott Brash.
Vi forventer os rigtig meget af Satisfaction og hans mor har lavet flere fine afkom,bl.a en 6-års hoppe efter Acolino,som netop er blevet nr.5 ud af 85 i en Championats klasse i Norge.
Også en 5-års vallak efter Cabachon findes i stalden,som netop har gået sin første LA med en fejlfri runde.
Med karakterene 8,2 kom Svalegårds Gold Crelido e.Crelido / Grannus Ass,opdrættet af Lars Krabbe og igen flot redet af Laila Pedersen på en 5.plads. - Svalegårds Gold Crelido er tilgængelig på fersk,- og kølesæd i denne sæson.
To Acolino afkom kom begge på en 8.plads med karakterene 8,1 - flot præstation ud af 4 afkom i denne årgang efter Acolino,som er tilgængelig på frostsæd.
Teglvangs Athene Jong e.Acolino / Willemoes,opdrættet af Nanna og Steen Jong Vilumsen,redet af Alexander Lundgaard Kjeldsen og Galliano LW e.Acolino / Candillo,opdrættet af Lone Wollesen,redet af Sashia Astrup Jensen.
Vi glæder os til at følge disse dejlige unge springheste, og ønsker avlere,ryttere og ejere stort tillykke med de flotte resultater.
Foto:Privat - Svalegårds Gold Crelido og Laila Pedersen