< tilbage 17-02-2019 - 11:02

Korsgårds Triton på DV's forårsauktion i Herning

Lørdag d.9 marts kl.15.45 i Kraft Arena hal M 

Lørdag d.9 marts afholder Dansk Varmblod forårsauktion i Kraft Arena Hal M i forbindelse med hingstekåringen i Herning Messecenter.

 

Blandt den flotte kollektion af fine auktionsheste, er Katrinelunds hingste flot repræsenteret af 5 dejlige afkom,efter henholdsvis Tailormade Temptation,Floriscount og Hesselhøj Donkey Boy.

Vi vil præsenterer dem her på vores hjemmeside op til Herning,så du har mulighed for at sætte kryds i auktionskataloget og være forberedt inden selve auktionen.

Den første i rækken af de fem, er Tailormade Temptation sønnen Korsgårds Triton.

 

Korsgårds Triton e.Tailormade Temptation/ De Noir - født 2016 

Dansk Varmblod skriver følgende om Korsgårds Triton:

 

“Giv mig en hest - en hest som jeg kan vinde på!” Korsgårds Triton fylder banen ud, med sit moderne snit og sine fjedrende bevægelser, cruiser han op ad langsiderne og stjæler folks opmærksomhed. Morsiden har flere B-heste og Tritons helbror Korsgårds Toledo, kvalificerede sig til Unghestechampionatet 2018 i Herning. Korsgårds Triton er gennemavlet præstationsafstamning. Tre elitehingste i lige linje; Tailormade Temptation, De Noir og Blue Hors Don Shufro er nogle af de helt tunge drenge og anerkendt i hele verden for deres præstationer på dressurbanerne og som avlsdyr. Korsgårds Triton er udtaget til hingstekåringen 2019.

 

Korsgårds Triton avlet af Niels P Balling og klargøres og fremvises af Katrinelund.

 

Se DV's info,billeder og video om ham her

 

 

 

 

< Tilbage