< tilbage 21-05-2017 - 21:43

Rid sommer i by med Katrinelund i front

- en fin tradition holdt i hævd

For mange år siden var det en tradition på Sydmors, at egnens ryttere red rundt og ønskede bønderne held og lykke med årets avl og alt held og lykke fremover. Der blev på Sydmors holdt en ca. 30 år’s pause i denne dejlige tradition pga. for få ryttere.
– For et par år siden blev den genoptaget og i år var det med glæde, at Katrinelund kunne tage imod en kortege bestående af ryttere, hestevogne, dejlige mennesker og glade musikanter, som sørgede for god musik og stemning på turen.
Vejret var fantastisk - Sol, blå himmel og nyudsprungne træer, samt en kortege på 52 var iår med til at holde en fin tradition i hævd.

Tusind tak fra Katrinelund til arrangører, værter og alle de som var med på turen. Vi er meget glade for at være en del af alt dette.

Billederne er venligst udlånt af bl.a Jytte Frederiksen, Vibeke Kortegård,Lokal Brugsen og Katrinelund.
 

< Tilbage