< Tilbage

Casall Sem søn bedste springbetonede hingsteføl04-08-2019 - 12:38

Ved landets største følskue igår

Landets største følskue blev i går afholdt af region 6 i Ikast.

139 føl havde meldt deres ankomst,og på trods af antallet var niveauet rigtig højt,med hård kamp om finalepladserne, og dermed også en billet til Dansk Varmblods Eliteskue,som afholdes på Vilhelmsborg, hvor der iår kan fejres 40 års jubilæum.

Dommerne for dagen var Johnny Hansen, Jens Søgaard, Else Libach og Laura Juul

Et dejligt gensyn var det med kat.nr.600, Sidekick Top, der imponerede dommerne med en god type, god smidighed og en fremragende galopbevægelse, og dermed løb med titlen som dagens bedste springbetonede hingsteføl og en billet til Eliteskuet. Sidekick Top er efter Casall Sem/ Tailormade Lancelot, og er født hos og ejet af Stephan Ingildsen, Sunds, som vi også havde glæden at beskue ved Katrinelunds følchampionat i juli.

Et andet glædeligt gensyn var med avlshingsten Svalegårds Gold Crelido’s helbror kat. 5, Svalegårds Gold Star e. Crelido/ Grannus Ass, avlet og ejet af Lars Krabbe, Snedsted. Føllet her præsenterede sig med en smidig og velafbalanceret galop, og sikrede sig en reserve billet til Eliteskuet.

Stort tillykke med de flotte placeringer og resultater og vi glæder os til Eliteskuet.

 

Foto : Kalhave Foto,arkiv



< Tilbage