< Tilbage

Så er årets Hestemekka skudt igang07-03-2019 - 13:15

Ungehingstene på fast bund viste god figur - Opdateret

Torsdag morgen startede med fastbund af de unge hingste og her viste de sig særdeles godt. Kvikke unge herre der viste deres store kvaliteter.

 

Duke e. Dimaggio / Sir Donnerhall I og Korsgårds Triton e.Tailormade Temptation / De Noir kan nu slappe af i boksen indtil det går løs i morgen tidlig i Hal M til longering.

 

Hingstekåringens første dag er nu veloverstået, og den blev flot afsluttet med en særdeles velspringende Casall SEM og Laila Pedersen. Casall kan nu kalde sig færdigkåret og blev ligeledes tildelt en flot sølvmedalje.

Olympus og Mette Riisager viste sig flot under rytter - desværre bed han sig i tungen under fremvisningen og måtte fortsætte i skridt resten af tiden. Men heldigvis havde han nået at vise sine store kvaliteter og dermed opnåede han også endelig kåring. Det betyder også at både Casall SEM og Olympus vil være at finde i præsentationsklasserne de næste par dage.

 

Fredag kl. 12.00 i boksen er der præsentationsklasse for dressurhingstene og her kan du se:

Freestyle

Hesselhøj Donkey Boy

Romeo

og nu også Olympus.

 

Kl. 14.00 i Hal E er der præsentationsklasse for springhingstene - her vil der være mulighed for at se:

Svalegårds Gold Crelido

Casall SEM

 

Husk også at komme forbi vores fine stand i Hal M, hvor der vil være kaffe på kanden og en mulighed for en lille snak omkring hingstene mm. eller forbi stalden, hvor der er rig mulighed for at klappe de mange skønne hingste.

 

Foto: Kalhave Foto

 



< Tilbage