<

Flotte resultater fra weekendens følskuer30-07-2017 - 19:51

- med finaleføl og føl klar til Eliteskuet

Weekenden har stået i føllenes tegn rundt om i de forskellige DV regioner.

I Region 2,Ringsted var det dommerne Johnny Sørensen og Kurt Kamuk der bedømte alle de fine føl.

Bedste springbetonede hoppeføl var Cantolar datteren Aura Ravnes-Have e.Cantolar / Favorit Ask / A-Dur fra Kirsten og Kjeld Christensen, og hende glæder vi os til at se til Eliteskuet på Vilhelmsborg.

Flot avlsarbejde af parret Christensen , da også helbroderen Caiton Ravnes-Have blev bedste springbetonede hingsteføl i region 2 i 2015, og til Eliteskuet udnævnt til "Årets Springhingsteføl 2015". Moderen til disse fantastiske føl er RDH hoppen Aifa Ravnes-Have født i 2011.

I region 7,Hjallerup var det dommeren Poul Graugaard og Jane Bech Jensen som stod for bedømningen af de obligatoriske føl.

Dagens bedste springbetonede hoppeføl var Grim St.Clair datteren Grazia e.Grim St.Clair / Cajus / Louvre S fra Lisbeth B.Andersen. Grazia glæder vi os til at gense til Eliteskuet på Vilhelmsborg. Moderen til Grazia er BRDH hoppen Louisianna Sem

I finaleringen kom følgende Hesselhøj Donkey Boy afkom:

Diamond e.Hesselhøj Donkey Boy / Solos Landtinus / Ragazzo, avlet og ejet af Lisbeth B Andersen

Digster Lykkedal e.Hesselhøj Donkey Boy / Lillemarkens Arkibal / Rawage Quintus, avlet og ejet af Heidi Nørgaard Jensen.

I region 6,Ikast var det dommerene Johnny Sørensen og Niels Pedersen som stod for bedømningen af de obligatoriske føl.

I finaleringen var der ud af 7 finalister 4 Hesselhøj Donkey Boy afkom, deriblandt :

Korsgårds Don Diamont e.Hesselhøj Donkey Boy / De Noir / BH Don Shufro, avlet og ejet af Niels Balling

Thybo's Domingo e.Hesselhøj Donkey Boy / Skovens Rafael / Michellino, avlet og ejet af Djon Thybo

Sultenborg's Zuper Duper e.Hesselhøj Donkey Boy / Sezuan / Lord Cantus,avlet og ejet af Pia og Per Damgaard

Også et Crelido afkom og Foundation afkom var at finde i finaleringen,nemlig:

Free Will e.Foundation / Uphill / Florencio, avlet og ejet af Linette Skelde Madsen

Cali Carranza ID e.Crelido / Sam-Sam / Laurenz , avlet og ejet af Ida Dragvik Dalgaard

Som nr.2 i finalen og med en billet til Eliteskuet kom en sejrsvant herre, nemlig Svalegårds Hot Boy e. Hesselhøjs Donkey Boy / BH Hotline / De Noir, avlet og ejet af Stutteri Svalegård v/ Else Marie og Jens Cr. Krabbe, som jo sidste weekend opnåede både titlen som Bedste Dressurbetonede Hingsteføl og også Dagens Bedste Føl ved Katrinelunds Følchampionat. Moderen til Svalegårds Hot Boy er SRDH hoppen Svalegårds Hottie, bl.a UVM finalist og mor til Dagens Dressurbetonede hoppeføl i region 6 i 2016.

Stort tillykke med alle de dejlige føl og vi glæder os til at gense dem på Vilhelmsborg til Eliteskuet d.26-27 august.

 

Foto : Privat samt arkivfoto fra Kalhave Foto

 

(opdateret)



<