Skovens Rafael har igennem tiden lavet særdeles velgående og ridelig afkom, som har været placeret helt i toppen af sporten bl.a. ved championater i såvel ind- som udland og ikke mindst ved UVM.
Den smukke og velgående hingst vil i bedækningssæsonen 2016 være udstationeret i Sverige, men den danske forhandling sker stadigvæk igennem Katrinelund.
Katrinelund har for sæsonen 2016 en særdeles spændende hingstekollektion, som supplere hinanden godt. Det er på både spring- og dressursiden, hvor der er en god kombination af de ældre hingste, som har vist deres værd i sporten herunder Crelido, Grim St. Clair og ikke mindst Skovens Rafael, som så sent som sidste år vandt Prix St. George i Tyskland. De er godt komplimenteret af den yngre afdeling, hvor hingste som Hesselhøjs Donkey Boy, Freestyle, Tin Tin, Zodiac, Complete, Sandro's Adel og Cantolar er at finde på listen foruden de dejlige unge drenge, som om godt en måned bliver fremstillet til hingstekåringen i Herning.
Vi glæder os til at byde fremvise vore hingste for avlerne og præsentere årets kollektion til Åbent Hus d. 30. april.