< tilbage 22-11-2014 - 09:53

Suveræn afprøvning i Schlieckau

En suveræn vinder og to mere med i toppen - bedre bliver det næsten ikke!

Katrinelund sendte i september måned tre hingste afsted til afprøvning i Schlieckau. De afsluttede 70-dags prøven i tirsdags og det med særdeles imponerende resultater.

 

Complete som flere gang har vist overlegen springning imponerede også dommere og træner under prøven i Schlieckau. Det resulterede i en overlegen sejr i springning med 9,3 p. total. Han opnåede flere 10-taller heriblandt under løsspringningskapacitet. samt konstitution samt flere 9,5 og 9,25 p.

 

Derudover var der også to dressurhingste afsted til afprøvning. Freestyle blev placeret som nr. fire med 8,24 p. i dressur. Han opnåede ligeledes 10  - 9,5  og 9,25 flere steder. bla. 10 i karakter, 9,5 i motivation, konstitution samt interiør, Han fik 9 i bla. galop, skridt og temperament.  Dice var den sidste hingst fra Katrinelund som var afsted til afprøvning. Han opnåede samlet 8,0 p. i dressur. Han blev placeret som nr. 6 ud af et stærkt hold på ca. 40 hingste. Det blev til et 10 tal i karakter samt 9,5 i konstitution og 9,25 i interiør og 9,00 i motivation.

 

Vi er meget stolte over de flotte resultater og glæder os til at fremvise hingstene i Herning til marts.

<