< tilbage 19-11-2014 - 08:59

Tre Katrinelund hingste imponerede ved 70-dags test i Schlieckau

Netop afsluttet 70-dags test giver adgang til Herning

I september måned blev de tre hingste Freestyle, Complete og Dice indsynet til 70-dags test i Schlieckau for at blive klar til hingstekåringen i Herning. De blev igår færdige med testen og særdeles flotte resultater idet alle tre lagde sig i toppen hos de 40 hingste, som er blevet afprøvet.

 

Freestyle har ca. placeret sig som nr. 4, hvor han bl.a. har fået en samlet karakter for interiør på 9,5 p, galop: 8,5 p., Skridt: 8,5 p. samt ridelighed på 8,83 p. Dice har ca. opnået en plads som nr. 6 med 9,25 p. i interiør, 8 i trav samt 8,25 i skridt. Den sidste og mest springende hingst blev blandt topscorerne i springafdelingen med 8,5 i interiør, 8,5 i galop, 8,63 i ridelighed samt 8,42 i springning.

 

Vi er meget stolte og glade for de flotte resultater, som dog endnu besidder en vis usikkerhed. De endelige resultater bliver offentliggjort torsdag/fredag, hvor i vil høre mere fra os igen.

Men vi glæder os til at fremvise de tre dejlige hingste i Herning til Marts.

<