< tilbage 15-10-2014 - 17:47

Tre ud af tre klar til finalen

Fredagens finale i Championat for unghest blive med flot deltagelse af Katrinelund

Det store JBK Horseshow er godt igang i Odense og dermed også de sidste kvalifikationer til den endelige finale for dressurhestene i Championat for Ungheste. Katrinelund er afsted med tre heste og alle tre er gået direkte til finalen fra 1. kvalifikation. Tirsdag var de 4 års dressurheste til start i 1. kvalifikation her red Mette Svare Ehles den sorte skønhed efter De Noir - Die Nikita ind på en 9. plads med 8,7 p. Lars Bækgaard var ligeledes til start på den skimle hingst Dresscode (kåret i hannover). Parret opnåede en 12. plads og var dermed også direkte i finalen med 8,5 p.

 

I dag har Mette Svare Ehlers været til start i 5 års kvalifikationen på Svalegårds Terra e. Temptation. Den flotte og elegante ekvipage faldt i dommernes smag og parret blev honoreret med 8,66 p. heriblandt 9 for ridelighed. Det sendte parret på en flot 3. plads og igen en finalebilllet.

 I 6 års kvalifikation har Tailormade Ralph Lauren e. Skovens Rafael og Per Skjærbæk ligeledes kvalificeret sig til finalen. De blev placeret som nr. 5 med 8,58 p.

 

Kvalifikationerne i spring har også taget sin begyndelse - her har Mette Svare Ehlers redet Sandro's Adel og de har i første omgang opnået en flot 14. plads  med 7,8 p. En super flot præstation af parret som netop i forgårs mødtes igen efter et par mdrs. adskillelse idet at det oprindeligt var Stein Endresen, som skulle have redet Sandro's Adel ligesom også Lucky Punch skulle have deltaget i 6 års klassen med Stein. Desværre er der sket en misforståelse og Steins kalender blev overbooket. Men vi er meget glade for at have en kompetent springrytter i Mette Svare Ehlers, som kan løfte opgaven til fulde med Sandro's Adel.

Vi glæder os til fredag, hvor finalerne bliver afgjort.

<